Nyheder > Folketingskandidat i Brøndby-kredsen ?...
Folketingskandidat i Brøndby-kredsen ?
2010-05-04
Alle, som er medlem af SF og interesseret i at være folketingskandidat for SF i en given kreds, har mulighed for at henvende sig til opstillingskredsens valgudvalg / bestyrelse herom.
I overensstemmelse hermed er medlemmer, som ønsker at opstille til posten som folketingskandidat i Brøndby-opstillingskreds, velkommen til at henvende sig til Formandskabet i SF-Brøndby eller til Bestyrelsen i SF-Ishøj/-Vallensbæk med deres tilmelding.
Eventuelle interesserede bør dog være opmærksom på, at kredsens nuværende folketingskandidat Bilal Inekci er interesseret i at fortsætte sine opgaver på denne post, og at begge bestyrelser i opstillingskredsen udtaler deres støtte til Bilals fortsatte virke.
Frist for tilmelding af kandidatur til posten som folketingskandidat
i Brøndby-opstillingskreds er kl. 20, tirsdag d. 18. maj 2010.
Tilmelding indebærer, at der efterfølgende afholdes urafstemning. Tilmelding af kandidatur skal derfor være ledsaget af et præsentationsmateriale, som kan indgå i afstemningen.