Nyheder > Mindeord for Jakob Nørhøj Af Villy Søvndal, formand for SF ...

Mindeord for Jakob Nørhøj Af Villy Søvndal, formand for SF

2010-01-07

Det var med både chok og stor sorg, at SF sent onsdag modtog beskeden om, at partiets næstformand, Jakob Nørhøj, er gået bort. Jakob forlod os alt, alt for tidligt. Han blev kun 33 år og efterlader sig sønnen Daniel på 14 år. Tankerne går til Daniel og familien, som nu står tilbage med et tab endnu dybere end vores.

 

Jakob voksede op i en politisk og kulturelt aktivt hjem med en mor, der var socialdemokratisk byrådsmedlem i Rønde kommune, og en far, der var højskoleforstander på Rønde Højskole. Så det var ikke tilfældigt, at Jakob tidligt engagerede sig i politik. I første omgang i SFU, hvor han i en to-årig periode var landsformand – en meget talentfuld én af slagsen.

Bag Jakobs høje aktivitetsniveau gemte sig et brændende engagement for at skabe forbedringer i almindelige menneskers hverdag. Jakob, der selv elskede bøger og var stærk både teoretisk og politisk, var altid på vagt, hvis venstrefløjen var ved at bevæge sig væk fra virkeligheden og almindelige menneskers liv. Jakob var altid ambitiøs på partiets og værdiernes vegne, men havde ikke selv noget behov for at stå i rampelyset. Han var gennemført udogmatisk og frit-tænkende - helt blottet for selvhøjtidelighed og arrogance.

Som medlem af SF's hovedbestyrelse demonstrerede han sin meget fine fornemmelse for politik og de evner, han havde på det organisatoriske område. Derfor var det også helt naturligt, at det var Jakob, som i 2005 blev valgt til næstformand for SF – samme år som jeg blev valgt til formand.

Jeg har som formand for SF været meget glad for det tætte samarbejde, jeg har haft med Jakob. Han har ydet en uvurderlig indsats med at opbygge SF og stået i spidsen for fornyelsen af SF's partiorganisation. Hans indsats som næstformand har været præget af stor uegennyttighed, og at han påtog sig nogle af de mest utaknemmelige opgaver, som skal løses for, at en organisation som SF har kunnet fungere.

Jakob var også stærkt internationalt orienteret og arbejdede de seneste år meget med at bygge kontakter og alliancer med rød-grønne partier i Europa, bl.a. var han med i de Europæiske Grønnes valgkampsgruppe op til det meget vellykkede Europaparlamentsvalg sidste år.

Jakob var også et musisk menneske – mere end de fleste man møder i det politiske liv. Jakobs hjem var tapetseret med vinylplader fra gulv og til loft. Og heller ikke her var han ensporet og fordomsfuld. Han havde stor kærlighed til klassiske værker, til folkemusikken og højskolesangbogen og moderne dansk lyrik. Men mest bankede hjertet nu for den hårde rock. Så sent som aftenen inden han døde øvede Jakob med sit rockband.

Som menneske var Jakob et behageligt bekendtskab. Han var et følsomt menneske, som turde gøre sig selv sårbar. Samtidig havde han modet til at tage konflikter og opgør, når de var nødvendige. Jakob var ikke den, der bakkede ud, hvis han mente, at en sag skulle føres til ende. Jeg har både som menneske og som formand nydt godt af Jakobs udelte venskab og loyalitet og jeg vil savne vores fortrolighed. Det er derfor meget tungt at skulle tage afsked med Jakob så urimelig tidligt.

Jakob vil blive savnet af os alle.